Torup kirke er højt beliggende og kan ses viden om.
I en indberetning fra 1755 af Hans Rosenkilde, præst ved St. Brøndum-Siem-Thorup hedder det: ”På Thulsted Mark og Eiendom findes en Banke kaldet Capell Banke, hvor under der findes kiendelige Grundstene til en Kirke, og ligesaa en Kirkegaards Muur.” Hans Rosenkilde fortæller videre, at det siges, at man forsøgte at bygge en ny kirke på stedet, men at arbejdet blev vanskeliggjort af, at det blev nedbrudt om natten. – af trolde? Man satte derfor 2 okser sammen og lod dem gå, hvor de ville, og ”paa det Sted som disse Creaturer blev staaende, skulle Kirken bygges. Hvilket skete paa det Sted, som dend nu staar!” Derfor ligger Torup kirke, hvor den ligger. Et ganske hyggeligt sagn, men et sagn er det. Man ved, at Thulsted kirke og Thorup kirke har fungeret sideløbende i 300-400 år. Muligt er kirken bygget ved et bestående kultsted.
Kirken ligger højt i landskabet. Kirken er formentlig bygget af egnens storbønder i fællesskab, ledet af et sjak af omrejsende håndværkere. På kirkens sydlige gavl ses en strygejernsformet konture hugget ind i kvaderstenen. Muligt har det være stenmesterens signatur, idet det kendes fra et par andre kirker i Himmerland. Våbenhuset er opført betydeligt senere.
Kirkens altertavle er dateret 1642 og formentlig skænket af den daværende ejer til Tulsted, Margrethe Sandberg, idet den bærer hendes forældres våbenskjold og hendes initialer IMS (Jomfru Margrethe Sandberg) Altertavlen forestiller Jesu korsfæstelse, som den er skildret i Johannesevangeliet.
Døbefonten er fra 11-1200 tallet og har et løve-slangemotiv, som måske symboliserer Kristus´ kamp mod det onde.
Den oprindelige kirkeklokke stammede fra 1200-tallet, men revnede i 1892. Klokken blev omstøbt, og således kan man høre malm fra 1200-tallet, når klokken lyder.
Torup kirke var oprindelig tilegnet den hellige Sct. Martin af Tours, en italiensk helgen. Vi fejrer hvert år Sct. Martin med gås eller and Mortensaften. Kirkens ejerforhold overgik – som alle de katolske kirker i Danmark – efter reformationen i 1536 – til kronen. Hermed gik tiendet til kongen, men dermed også forpligtelsen til at passe kirkerne. Den danske konge fattedes penge, og derfor blev kirkerne ”solgt” til rigets herremænd, som herefter oppebar tiende og pligten til at vedligeholde kirkerne. Det gik hårdt ud over kirkerne, som generelt blev misligholdt.
Af tiendet skulle 1/3 gå til vedligeholdelse af kirkerne. Tiendet skulle bønderne aflevere i tiendeladen ved Torup Hedegård, ca. 3 tønder korn pr. gård år – og det uanset om høsten kom godt i hus.
Kirken overgik som de øvrige kirker i pastoratet til selveje i begyndelse af 1900-tallet- og dermed indførtes kirkeskatten og menighedsrådene. Ved et kirkesyn i 1907 måtte rådet konstatere, at det stod slemt til ”Da Kirkegaarden som Følge af mange Aars Forsømmelse er i en højst beklagelig Forfatning, idet de fleste Grave ere overdækkede med Græs og ganske uden Vedligeholdelse fra Beboernes Sid…. Beboerne blev pålagt at påvise deres gravsteder, og fremover selv sørge for, at gravstederne blev behørigt passet. Året efter kunne synet konstatere, at tiltaget havde båret frugt.
Der havde langt op i 1700tallet været en tradition for åbne begravelser i kirkegulvet – så tæt på helligdommene som muligt. Muligheden forelå dog kun for de rige og anmodningen blev forelagt kirkens ejer. Ved kirkens istandsættelse i 1930’erne fandt man i skibets vestende et spædbarn samt en kvinde og en mand, svøbt i oksehud. De blev alle 3 taget op af deres grave i kirken og gravsat på kirkegården.
Op gennem tiderne har Thorup by – og dermed også kirken – på skift heddet Torup eller Thorup. På et tidspunkt har Indenrigsministeriet besluttet, at byen skulle hedde Thorup – altså med h – men Kirkeministeriet var stædig – nu skulle det være slut med det der frem og tilbage – kirken skulle fortsætte med at hedde Torup – altså uden h.
Tekst: Maria Ohrt-Nissen efter forlæg af Mette Uhrenholt og Hans Mostrup, Hellum
