Siem kirke er beliggende i den lille landsby Siem i Rebild kommune. Siem er en af de mindste landsbyer i Rebild kommune – tidligere Skørping kommune - og således er Siem kirke også en af de mindste kirker i Danmark,

Kirken er en middelalderkirke, opført i 1100-1200 tallet i den store kirkebyggeperiode, hvor hver en lille flække fik en kirke. Senere, efter reformationen, forsvandt mange af de små landsbykirker, men Siem fik lov til at beholde sin. Et gammelt sagn fortæller, at kirken var den første, der blev bygget, og derfor blev den reddet fra nedbrydning.

Siem sogn har fra gammel tid været en del af et fælles pastorat med Torup sogn og med St. Brøndum, hvor præstegården lå og ligger.

Kirken er kullet, dvs uden tårn og består af et romansk kor og skib. Kirken er opført af store tilhuggede kampesten. Da stenene var af forskellig beskaffenhed, fik man et flot farvespil i kirkens udvendige mure. Indvendigt er murene opført i kløvede eller utildannede sten, der er pudset.

Alteret er antagelig oprindeligt og er opført i granit sten. Traditionen vil vide, at der nede i det gamle alter ligger et relikvie – en lille knoglerest fra et helligt menneske - men det er i dag ikke til at få bekræftet, da der ovenpå alteret ligger en kraftig bordplade.

Altertavlen menes at være fra 1510-20 og skåret af billedskærerens Claus Bergs nordjyske svend. Altertavlen består af 3 træfigurer. I midten ses Kristus som Smertensmand, på hans venstre side ses apostelen Andreas med det specielle skæve kors ,og på hans højre side ses Anna Selvtredje, Marias mor, med Maria på hendes højre side og med det lille Jesusbarn på skødet. Altertavlens fløje er efterfølgende tilføjet. På et foto fra ca. 1920 ses de ikke. Teksten er nadverens indstiftelsesordene. Alterkalken er lueforgyldt og stammer fra 1635 og tilhørte oprindeligt St. Brøndum kirke, men kom til Sie, kirke da St. Brøndum fik ny altersæt.

Døbefonten er antagelig også oprindelig. Efter reformationen blev den flyttet fra kirkens nordvestlige hjørne af skibet til koret, hvor den har stået indtil kirken blev hovedistandsat i 1940’erne, hvor den blev flyttet til kakkelovnens plads, da der blev indlagt et mere hensigtsmæssigt varmesystem i kirkens sydøstlige hjørne. Døbefonten består af to dele, en kumme og en fod. Kummen er udsmykket med udhuggede dyrehoveder. Kummen er så stor, at barnet har kunnet nedsænkes – tre gange – hvilket må have været en kold omgang, da kirken sjældent var opvarmet.

Prædikestolen er fra ca. 1940 og udført af en lokal snedkermester P.M.Nielsen fra Skørping efter tegninger af arkitekt Ansgar Skyum. I prædikestolens fire felter ses de fire evangelisters symboler – Mathæus-englen, Markus-løven. Lukas-oksen og Johannes-ørnen.

Fra gammel tid blev kirken drevet af den katolske kirke frem til reformationen. Det var indbyggernes ansvar at svare tiende til præsten udover den indtægt, han kunne få ud af præstegårdens besætninger og tilliggende jorder – man var selvforsynende. Efter reformationen overgik ansvaret for kirkerne til Kongen, der solgte ud af kirkerne med deres tiende til områdets stormænd, som herefter oppebar tiendet. Men det betød desværre ikke, at disse stormænd følte et ansvar for, hvordan kirken blev passet – hvad den derfor sjældent blev. Lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann overtog i 1792 kirken og igangsatte større restaureringsarbejder. Det var ganske nødvendigt, idet biskoppen i Viborg stift på et visitats i 1722 bemærkede, at ”Siem kirke overalt var så brøstfældig, så jeg ej har set det slettere”.

I kirkens østlige gavl ses en rødlig sten – en blodsten kaldet, der er slidt omkring hjørnerne. Det siges, at bønderne troede på stenens magi. Stenmasse skrabet af stenen havde helbredende kræfter. Indtil det blev afsløret, at en bonde havde prøvet magien af på et høved – så fik troen et knæk.

Kirkeklokken hænger udenfor på kirkens østlige gavl. Hver morgen og aften trak graveren i klokken – 100 gange op og ned og 3 x 3 bedeslag. I 2021 blev der indført automatisk ringning.

I 2008 skrev forfatteren Inger Marie Christensenen på bestilling af Siem kirkes menighedsråd en lille bog om kirken. Den kan købes hos den lokale graver for 50 kr.

Skrevet af: Maria Ohrt-Nissen