Lyngby kirke 

Hvis man stopper på bakken lige før man møder den nye landevej, har man en fin udsigt til den lille, men smukke Lyngby Kirke.
Her i dette lille landsbysamfund har kirke og skole ligget over for hinanden i mange hundrede år. Skolen er for længst lukket, og det var kirken såmænd også lige ved at blive, da man byggede Terndrup Kirke i 1901.

På kirkegården kan den besøgende se, at der ikke findes ret mange ny anlagte grave. Siden man byggede kirken i Terndrup, blev der væsentlig færre begravelser i Lyngby. Til gengæld tilhører en af de allerførste grave, man møder, Elisabeth Nielsen, der var teglværksejer og leverede en del af de sten, der blev anvendt til byggeriet af den nye kirke i Terndrup.

Hvis man bevæger sig venstre om kirken, kan man se mange beviser på ændringer og restaureringer i tidens løb. Kirken er som nævnt bygget i kvadre, men ved forskellige reparationer og ændringer i tidens løb, har man ikke været tro overfor den oprindelige byggestil. Omkring vinduerne ser man tydeligt, at der oprindelig har været en anden form, og der er ingen af de oprindelige vinduer tilbage. Ved reparationer har man tilsyneladende taget de forhåndenværende mursten og brugt dem. På nordsiden ser man også tydeligt, at der har været en indgangsdør. Hvornår den er fjernet vides ikke. Det er i hvert fald i en periode, hvor røde munkesten kunne anskaffes.

Østgavlen er ligeledes med kvadresten, men med gule mursten foroven. Et enkelt hul er lukket med et par røde mursten. Absolut et stilskifte.

På sydsiden finder man indgangen til kirken gennem våbenhuset, som er betydeligt nyere end selve kirken. I dets nuværende form er våbenhuset bygget i begyndelsen af 1800 tallet, man ser, at det er bygget på en sokkel af marksten, med to skifter granitkvadre før man har fuldført det i teglsten.

Inde i våbenhuset findes fragment af en runesten med indskriften: ”? rejste stenen efter Arund efter deres fælles Eske”. I 1769 stod stenen i kirkegårdsdiget ved den sydlige indgang til kirkegården. Engang efter 1841 er den flyttet ind i våbenhuset. Ved den lejlighed skilte sig et stort stykke af bagsiden sig fra stenen, der nu kun er halvt så tyk som oprindeligt. Formentlig har indskriften haft sin begyndelse forneden til højre på det afslåede stykke.

Kirkerummet
Når man går ind i kirken ser man straks kirkeskibet, der er en model af barken ”Else”. I loftet hænger desuden en lille malmlysekrone fra 1700 tallet.
Man ser, at kirken har bjælkeloft, og at korbuen har profilerede kragbånd og skråkantsokkel.

Foran til højre er en renæssance prædikestol, der stammer fra begyndelsen af 1600 tallet. Den er ottekantet med hjørnesøjler. På prædikestolen viser staferingerne hen til Matthæus, Lukas samt Markus og Johannes. Foroven står endvidere skrevet: ”Hr. Henning Irgens og Mette Cathrine Bering Lod denne Prædicestol staffere anno 1739”.

På gulvet under prædikestolen er nedlagt en glasseret flise, som man fandt under den seneste restaurering i 1995. I flisen er følgende indskrift: ” IHS”, der antagelig betyder: ”Iesus Hominum Salvator” eller ”Jesus menneskenes frelser”.
Alteret er beklædt med et fyrretræspanel, og indskriften ”IHS” går igen i alterbordet fra omkring 1600, der endvidere bærer indskriften: ”Han bar vore Synder på sit Legeme op på Træet”. Alterbordet er med portalfelter.

Der er ingen altertavle, derimod er der et stort korkrucifix fra katolsk tid, omkring 1475.

På alterbordet står den syvarmede lysestage, der bærer indskriften: ”Alt staar i Guds Faderhaand”. og ”Slægtens Ældste Johanne Pingel 1900”. Man formoder, at fru Pingel er giveren af lysestagen.

På alterbordet er desuden to sengotiske messinglysestager på fødder formet som løver. Endvidere står der også en gammel alterkalk og oblatkrukke, begge dele fremstillet i fajance. Der gættes på, at disse er skænket af kong Frederik VII, mage til findes også i St. Brøndum Kirke.

Den ”nye” alterkalk stammer fra 1792 og gemmes i et sikkert aflåst skab. Kalken er mærket C. Ryberg og indeholder 29 lod sølv.

Midt på nordvæggen hænger en mindetavle over Jens Nielsen Lundsgaard fra Lyngby Sogn, han var født den 25. juli 1835 og faldt ved Dybbøl 18. april 1864.

På mindetavlen står, at han formentlig er begravet på valpladsen. Desuden er følgende tilføjet:

”Det aned Dig, da Du fra Hjemmet drog,
Du sidste Gang dets Favntag skulde nyde;
Dog rolig, kjæk da Kampens Time slog,
Du gik det tunge Offer os at yde.
Din Grav er fjern, men her dit Minde fredes
Med Kjærlighed mens hist Du bedre stedes.

I kirkens vestlige ende er der et smukt pulpitur med malerier af Kristus og apostlene, det bærer indskriften:
”Knud Rasmussen og Hans Hustru Birgitte Jens Daatter I Lyngbye Lod Dette Choer Bygge og Staffere Anno 1737”

Det forholdsvise nye orgel fra Marcussen & Søn, Aabenraa har 6 stemmer og er anbragt på det smukke pulpitur.

I våbenhuset gemmes et ”Regnebræt”, som degnen førhen brugte til at holde kontrol med antallet af altergæster.

Tekst: Hans Bjørn