St. Brøndum kirke
Som de øvrige kirker i det gamle St.Brøndum-Siem-Torup pastorat er St. Brøndum kirke opført i den store kirkebygningsperioden 1100-1200 tallet. Kirkens ejerforhold var noget omskifteligt – fra kongen til bispedømmet i Viborg til egen menighed. Før reformationen var bispedømmerne og klostrene umådeligt rige ved donationer fra rige herremænd, der var nervøse ved deres – måske ikke så religiøs adfærd – hvorfor de købte sjælemesser hos præsterne og testamenterede til kirken.
Efter reformationen i 1536 fattedes riget penge, hvorfor bisperne måtte holde for og forlade deres embeder og aflevere alt deres gods til kongen. Således faldt den gamle bispekirke. ikke af religiøse grunde, med fordi Christian II havde brug for penge til sine lejesoldater. Således blev St. Brøndum kirke som mange andre kirker krongods. Igen havde kongen brug for penge og solgte derfor kirkerne til herremændene, som herefter oppebar tiende og pligten til at passe og pleje kirkerne. Lindenborg havde stået tomt i mange år, men i 1762 overtog kronens skatmester, Baron Heinrich Carl Schimmelmann Lindenborg – og St. Brøndum kirke.
I 1908 bestemtes det fra staten, at sognekirkerne skulle overgå til ”selveje”, hvorved vedligeholdelse af kirken overgik til menighedsrådene. En lov fra 1903 bestemte, at der ved hver kirke skulle oprettes et menighedsråd, og der blev for St. Brøndum, Siem og Torup sogne, som fra gammel tid havde været et fælles pastorat, oprettet et fælles menighedsråd, der fungerede frem til 1912, hvor der blev oprettet et råd for hvert sogn. I 2012 besluttede menighedsrådene at gå sammen igen i et fælles menighedsråd.
Kirken er som alle andre kirker fra den store kirkebygnings periode bygget i kvadersten på skråkantsokkel og består at et romanske kor og skib med to sengotiske tilbygninger, et tårn ved vestenden og et våbenhus mod nord. På korets udvendige side, under tagskægget, er indmuret en granitkvader med indhugget mønster som et skakbræt. Sådanne sten ses flere steder i Himmerland, og det må være rimeligt at antage, at det er stenmesterens signatur.
Klokken hang i klokketårnet, og blev i 2021 udskriftet, idet den gamle klokke var blevet for sprød og i risiko for at gå i stykker. Den nye klokke er skænket af A.P.Møllers og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond. Den gamle klokke hænger på sin gamle plads.
Kirken er indrettet med en døbefont i glat granitkumme. Prædikestolen har været forsynet med himmel.
Alterbordet er muret granitkvadre og altertavlen er et ret anseligt renæssancearbejde fra 1599. Altertavlens midterparti er malet af den danske kunstmaler Svend Havsten Mikkelsen og indsat i altertavlen i 1977. Det gamle alterbillede hænger på kirkeskibets nordlige væg.
I kirken er ophængt et kirkeskib, skænket i 1963 af Edith og Ejler Nielsen, Marie og Peder Nielsen fra Hadsund og Caroline og M. Jacobsen, St. Brøndum. Skibet er fremstillet af Ejner Nielsen.
I glasmontren i våbenhuset opbevares en gammel messehagel i mørkerødt fløjl med motiv af Jesus på korset med knogler ved fødderne. Messehaglen menes at være fra 1600-tallet. I montren findes endvidere en kande og en oplatdåse af porcelæn som en kongegave fra Kong Frederik VII, skænket i anledning af tabet af Sønderjylland i 1864. Lignende står i Siem kirke.
Til kirken hører en præstegård opført i 1858 af Peder Estrup Jungersen, præst i St. Brøndum 1857-1868. I præstegårdens ”Raaling” – læs ”Bitte stuehus” er der indmuret en bjælke. hvorpå der har stået en latinsk indskrift, nu stærkt forhugget og ulæseligt, og tilbage står kun A.J.G 1646 K.C.R - præsteægteparret for årene 1638-1657
Tekst: Maria Ohrt-Nissen efter oplæg af Børge Johnsen
