TERNDRUP KIRKE
 

Terndrup Kirke er bygget i perioden april – december 1901, den blev indviet i en heftig snestorm den 15. december. Dengang som nu skulle der et længere tilløb til, før det kunne besluttes at bygge en kirke. I tidlige protokoller kan man læse:
 

”Aar 1893 afholdtes i Marts Maaned i Terndrup Skole et Møde af Beboerne i Terndrup Skoledistrikt for at tage under Overvejelse, hvorvidt der skulde gjøres Skridt til at forsøge tilvejebragt en Kirke eller et Kapel i Terndrup By. Ved det i saa Henseende afholdte Møde valgtes en Komité, bestaaende af Sognepræsten Pastor H. P. Christensen, Apoteksbestyrer Ankjær, Landinspektør Bruun, Murermester Jacobsen og Gaardejer Chr. Lundsgaard til at foretage de forberedende Skridt.

Sognepræsten begyndte fra januar 1895 at afholde to månedlige gudstjenester på Terndrup Skole. Deltagelsen i disse gudstjenester var betydelig og antallet af deltagere stigende.

Også dengang kunne man i Terndrup skaffe midler ved frivillig arbejdskraft.  Der blev holdt forskellige arrangementer, bl. a. afholdtes April 1896 en Basar med Tombola på Terndrup Gjæstgivergaard, foranstaltet af en Damekomitè og som gav et Overskud af 1173 Kr.

I December 1898 foreviste Cand. theol. Carl Hornbech fra Hadsund Lysbilleder fra ”Det hellige Land”, hvilket indbragte 38 Kr. 30 Øre, som skænkedes til Kirkefonden.

Endnu en Gang, april 1900, afholdtes en Basar i Terndrup, som bragte et Overskud af 1208 Kr.”

Kirke-komitéen sendte i september 1897 et andragende til ”Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen” om tilskud til en kirke i Terndrup. Sammen med dette andragende medsendtes ligeledes tegninger og overslag udarbejdet af arkitekt Wiinholdt, Viborg. Denne kirke var i korsform (som Hadsund og Ø, Hurup)

I april 1900 købte man en grund på 15000 kvadratalen!

I løbet af sommeren blev tegningerne ændret til en langkirke og de blev godkendt af ministeriet, og herefter fik man tilbud på kirkens opførelse. Lavestbydende var murermester J. Chr. Jakobsen, Terndrup med bud på 12.968 kr.

I den sydlige korrunding indmuredes i et skrin de sædvanlige dokumenter, de kirkelige autoriteters samt kirkekomitéens navne på pergament. Desuden de for den tid gangbare sølv- og kobbermønter.

Der blev oprettet en stilling som: ”Ringer, bælgtræder og fyrbøder”

Der blev installeret et lille Orgelharmonium til foreløbig Brug, indtil Kirken kunne få råd til at anskaffe et større orgel.

Døbefonden var oprindelig en gipsafstøbning med et dåbsfad og kande i messing. Senere er døbefonden udskiftet med en granitsten, allerede i 2009 blev dåbskanden fornyet. Den ny dåbskande blev fremstillet af den lokale guldsmed Dorte Lausten.

Det oprindelige alterbillede var en kopi af Carl Blochs ”Kristus i Gethsemane”. Alterbilledet blev udskiftet i 2012 med en glasmosaik af den genopstandne, sejrende Kristus. Også dette er udført af Dorte Laustsen. Det oprindelige alterbillede er ophængt i kirkens venstre side.

Kirkeklokken er en malmklokke, der blev leveret af ”De smithske Støberier”, Aalborg.

Der blev installeret elektricitet i kirken i 1926.

Kirkeskibet er oprindelig fremstillet af en straffefange i Terndrup Arrest. Ca. 1930.

I 1930 tilbød dommerfuldmægtig Hoff, Terndrup at bekoste muren foran kirken (Muren er nu dækken med Efeu)

I 1932 blev kirkegården udvidet. I 1967 købte man yderligere 4000 kvm jord. Der hvor Sognehuset nu ligger!

Den 11. marts 1980 kunne man indvi den forandrede Terndrup Kirke. Kirken havde oprindelig hvælvinger, men som det nu fremgår, er disse tildækket af det blå malede loft. Inden kirken fik dette udseende havde der været en diskussion, der gik over flere år.

Den 20. juni 1985 blev et nyt orgel indviet, det nuværende. Det har 12 stemmer og er fra Bruno Christensen & Sønner.

Og i 1988 fik man redskabsbygning.

Tekst: Hans Bjørn

Arkitekten Claudius August Wiinholt

Hvem var han, arkitekten Claudius August Wiinholt, der byggede bl.a. Terndrup Kirke foruden 17 andre jyske kirker?
Han blev født den 24. august 1855 i Røved, Ødum sogn, Randers amt, hvor faderen var proprietær og landvæsenskommissær.
C. A. Wiinholt blev sat i lære i Randers. Han havde været i såvel skibsbygger- som karetmagerlære, før han i 1873 fik svendebrev som tømrer. Som sådan kom han til at arbejde for den kendte Randers arkitekt, Fritz Uldall, hvis navn særligt er knyttet til kirkebyggeri.
Det er givet som medarbejder hos Uldall, at Wiinholt fik lyst at uddanne sig videre. Han søgte til København, hvor han fik sig en tegneuddannelse, og med denne søgte han som 21-årig optagelse på det kongelige kunstakademi for at uddanne sig til arkitekt.
Efter sin afgang herfra i maj 1885 var han medarbejder hos to af tidens største arkitektnavne, nemlig F. Mehldahl og H.B. Storck.
H.B. Storck benyttede den unge Wiinholt som konduktør ved opførelsen af Abel Cathrines Stiftelse i København 1885-86. Dette byggeri indeholdt bl.a. en kirke.

Wiinholts første større byggeri var bygningen af den nye kirke i Herning, der blev indviet i 1889. Man undredes over, hvorfor den ganske unge og ukendte arkitekt fik overdraget dette arbejde. Nogen mener, at arbejdet først var tilbudt H.B. Storck, der har undslået sig og derefter peget på sin betroede medarbejder.
Herefter havde Wiinholt ”fået foden indenfor”, og han var nu klar til at gifte sig med Ragna Marie Rahbek fra Rindum Nygård ved Ringkøbing.

Ragna Marie havde en storebror, som var uddannet dyrlæge. Han flyttede som ung til Grækenland. Rahbek blev dyrlæge ved det græske hofs stalde og havde nær omgang med kongehusets medlemmer. Det må derfor være gennem ham, at svogeren C.A. Wiinholt fik forbindelse med det græske hof og kom til at virke som konsulent for kong Georg I (født som prins Vilhelm af Danmark).
I 1893 fik Wiinholt Det Larsenske Legat, som gav ham en længere studierejse i udlandet, og det er efter denne rejse, han ændrede ved sin stil i retning mod centralkirker med det græske kors som grundplan.

Han byggede en række kirker efter denne model i det vestjyske område. Wiinholt blev kendt som den, der kunne få byggeriet til at passe til pengene. Han rostes for, at han forstod med små midler, endda ofte meget små midler at give menighederne den kirke de ønskede. Kirken skulle løfte sit tårn over landskabet og have kor. Den skulle have sit middelalderlige udseende om end pengene var aldrig så små. – Og det var de ofte.

I 1898 byggede han en korskirke med 8-kantet tårn i Hadsund og i 1900 en lidt mindre i Øster Hurup.
I mellemtiden var han blevet forstander for Teknisk skole i Viborg samtidig med, at han drev arkitektvirksomhed, men han må åbenbart have syntes, at forholdene var for små og forlagde i 1898 sin virksomhed til København. Wiinholt fik dog ikke væsentlige opgaver i København udover nogle private villaer, men der var fortsat bud efter ham til opgaver i Jylland.
En særlig kraftanstrengelse synes Wiinholt at have gjort med Sankt Peders kirke i Randers, som han vandt en arkitektkonkurrence med.
17. september 1905 indviedes Sparkær kirke i Nørre Boris sogn vest for Viborg. Her døde Wiinholt dagen efter indvielsen.
Kilde: ”Uldjysk Historie 1” v. redaktør Benny Boysen

Tekst: Hans Bjørn